Superligaens komplekse karantænesystem fejrer 30-års jubilæum

Målmandens hårfine balance i karantænepoeng

Da Mads Emil Madsen fra AGF stod over for en målchance fra Sønderjyskes Ivan Djantou, måtte han træffe en afgørende beslutning: enten begå et frispark og risikere karantæne eller faces en potentiel scoring imod hans hold. Valget faldt på det første, hvilket bragte ham tættere på en karantænegrænse, der afhænger af dommernes vurdering af forseelsens grovhed. Et system, som mange finder forvirrende.

Verdens mærkeligste regelsæt

Superligaen er kendt for sine komplekse karantæneregler, der står i skærende kontrast til enkle systemer i andre ligaer, hvor f.eks. fem advarsler fører til en karantænedag. Herhjemme tildeles strafpoint baseret på advarslens hårdhed, hvilket kræver en dybdegående vurdering af dommerne.

30 år med mystik og misforståelser

Det er nu 30 år siden, at det danske karantænesystem blev indført i sæsonen 1994/95. Alligevel fandt journalister og fodboldinteresserede det vanskeligt at afklare hvorfor og hvordan dette system blev oprettet. Diverse samtaler med tidligere og nuværende fodboldpersonligheder, samt en omfattende søgning i arkiver og avisartikler, frembragte en uventet løsning.

Baggrunden for systemet

For at kunne stramme kursen mod voldeligt spil i ligaen, blev det besluttet, at strafpoint nu skulle afspejle forseelsens alvorlighed. Trods sit forbillede fra udenlandske ligaer, er systemet enestående for Superligaen, hvor punkter for både spillere og trænere bidrager til systemets kompleksitet.

Mads Emil Madsens karantæne

Siden det oprindelige frispark, hvor Mads Emil Madsen modtog en advarsel med fire strafpoint, endte han også med et rødt kort senere i kampen. Det betyder, at han står over for en karantæne i kampen mod AaB. En påmindelse om, at karantænereglernes kompleksitet i visse øjeblikke bliver simplere: røde kort fører nemlig øjeblikkeligt til karantæne. Du kan også læse om, hvordan AGF’s Tobias Anker skiftede til svenske IK Sirius for nye muligheder i Allsvenskan.