Russiske atleters tilbagevenden til sport møder modstand i Danmark
Dansk Idrætsforbund står fast på nuværende betingelser
Det er nu tre år siden, at russiske tropper invaderede Ukraine, hvilket resulterede i en udelukkelse af russiske og belarusiske atleter fra international sport. Ifølge Asger Fischer Mølgaard, formanden for Atletkomitéen i Dansk Idrætsforbund (DIF), er betingelserne for en russisk tilbagevenden under de nuværende omstændigheder utilstrækkelige.
Asger Fischer Mølgaard udtaler til TV 2 Sport, at en tilbagevenden kun kan overvejes, hvis Rusland indgår en fredsaftale og trækker sig helt ud af Ukraine. Desuden understreger han, at en russisk deltagelse kan føre til, at danske atleter bliver brugt i russiske propagandasammenhænge, hvilket DIF ønsker at undgå.
Menneskerettigheder og international lov skal respekteres
DIF’s formand Hans Natorp fastslår, at Rusland skal opfylde flere krav, før der er mulighed for russisk deltagelse i internationale sportsbegivenheder. Disse inkluderer en internationalt anerkendt fredsaftale, ophør med brugen af sport til krigspropaganda, overholdelse af det olympiske charter og afvikling af russiske olympiske enheder i annekterede områder i Ukraine.
Skiftende forhold eller løsninger uden klare afslutninger findes uantagelige, og Natorp gør det klart, at der ikke er foretaget ændringer i DIFO’s holdning siden invasionens start.
Bekymring omkring russiske atleteres mulige comeback
Dansk Idrætsforbunds bekymring forstærkes af udtalelser fra Johan Eliasch, præsidenten for det internationale skiforbund (FIS), som åbner op for russiske atleters deltagelse i de kommende vinter-OL. Eliaschs kandidatur til præsidentposten i Den Internationale Olympiske Komité anses for at påvirke hans stillingtagen til sagen.
Asger Fischer Mølgaard påpeger, at Eliasch ønsker at samle bred støtte inden for IOC, hvilket motiverer hans åbning mod russisk deltagelse.
Differentieret holdning blandt russiske atleter
Det er vigtigt at bemærke, at DIF ikke er afvisende over for alle russiske atleter. Nogle individer, der bor uden for Rusland og ikke er tæt forbundet med den russiske stat, kan fortsat deltage i internationale konkurrencer. Clara Tausons kampe mod russiske spillere som Mirra Andreeva demonstrerer en nuanceret tilgang, hvor der skelnes mellem atleter med og uden forbindelser til russisk propaganda.
Det afgørende er, at disse atleter ikke fremmer den russiske krigsindsats, og at de opererer uden for den russiske sportsorganisering.
For den internationale sportsverden er spørgsmålet om russiske atleters tilbagevenden fortsat en kilde til stor debat, og det bliver interessant at følge udviklingen op til vinter-OL i februar næste år.