Som en del af en større indsats for at håndtere sikkerhedsproblemer i klubfodbold, har FC København modtaget tilladelse til at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi ved superligakampe. Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU, udtrykker tilfredshed med dette skridt, men ønsker, at tilladelsen også skal dække landskampe. Rasmussen understreger, at på trods af manglende aktuelle problemer ved landskampe, kan teknologien være nødvendig i fremtiden og udtaler, “Jeg håber aldrig, at vi får brug for det, men som vi har set med FCK, kunne det være rart, at vi kunne tage det op af skuffen, hvis behovet opstår.”
Datatilsynets begrænsninger
Datatilsynet har kun givet tilladelse til brugen af ansigtsgenkendelse til superligakampe, og ikke til andre begivenheder i Parken, hvilket FC København oprindeligt havde søgt om. FCK-direktør Jacob Lauesen forklarer, at klubben støtter DBU i at arbejde mod en udvidet tilladelse, da det ville “ikke være ønskværdigt, at dem, der har forbrudt sig mod ordensreglementet, skal have adgang til andre store begivenheder som pokalfinaler eller landskampe.” I mellemtiden er andre store kampe, som dem mellem AGF og FC København, stadig i centrum for fans og sikkerhedsrådgivere.
Justitsministeren og DBUs perspektiv
Justitsminister Peter Hummelgaard er tilhænger af en nultolerancepolitik og støtter ideen om at anvende ansigtsgenkendelse til flere slags begivenheder. Han mener, det er “rimeligt, at dem der laver ballade ikke er velkomne ved andre events i Parken.” Rasmussen fra DBU ser gerne, at FC København løser problemet på klubplan, så det ikke påvirker landsholdsfodbold og udtaler, “Vi håber, at de kan få det lukket ned på klubplan, så det ikke smitter af på landsholdsfodbolden.”
Afventende beslutning fra Datatilsynet
Datatilsynet har angivet, at de venter på yderligere oplysninger fra FCK og DBU, før de kan tage en endelig beslutning om, hvorvidt tilladelsen kan udvides til at inkludere landskampe og koncerter.